Uncategorized

Ude godt og hjemme trygt – undgå at at tyven flytter ind når du rejser ud

Både vi og vore læsere elsker at rejse. Det at komme væk fra hverdagens trummerum og få en ordentlig én på opleveren, er hvad bringer de fleste danskere ud at rejse mindste én gang om året. Nogen rejser meget, andre mindre, men man kan efterhånden sige at det at rejse ud til fremmede lande, er blevet en del af det at være dansk.

Når man rejser, hopper man lidt uden for sin comfort zone – uanset om man tager på backpacking til Cuba, eller på charter til Spanien. At rejse er også at få rystet sofaen af sig og komme lidt ud på gyngende grund. Men når man så vender næsen hjem efter sådan et stort eller lille eventyr, er det yderst vigtigt, at ens base er på plads. Det vil sige at man har et trygt og godt hjem at vende hjem til, hvor man kan fordøje alle indtrykkene og komme langsomt tilbage til hverdagen. Med andre ord: ens hjem er ens trygge base og den skal være i orden, når man rejser og når man kommer hjem igen.

Noget af det allerværst tænkelige i den situation er at stå foran ens hoveddør med kufferter eller rygsæk efter en lang rejse og opdage, at ens hus eller lejlighed har været udsat for indbrud. Desværre sker det oftere end du måske umiddelbart tror. Sommerferien er indbrudstyvenes højsæson.

Statistikken taler sit tydelige sprog

Faktisk holder Danmark den kedelige rekord inden for hele EU at ligge nummer 1 på listen over lande med flest indbrud pr. indbygger.

Mere end 32.000 indbrud sker der hvert eneste år i danske hjem. Det betyder, at tæt på hver tredje dansker har været ude for at få ubudne gæster.

Årsagerne til disse skræmmende tal skal ses i, at vi danskere som folkefærd er meget tillidsfulde og i, at vi ikke har en tradition for at have alarmsystemer og andre sikkerhedsforanstaltninger i private hjem.

Det er umuligt helt at undgå indbrud, men der er faktisk en del du selv kan gøre, for at undgå det, når du forlader dit hus eller lejlighed i længere tid.

Vi bringer her en infografik med 17 gode råd, som du selv kan sætte i gang med det samme, hvis d skal ud at rejse. Følger du vores råd, kan du i det mindste rejse ud i verden med følelsen af, at du har gjort hvad du kunde for at undgå at komme hjem til et gennemrodet hus.

sikring-af-dit-hjem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *