Rejser

Se det lokale vejr på din rejsedestination

Når vi danskere rejser til udlandet, er det i mange tilfælde, for at slippe lidt væk fra det til tider, grå danske efterårsvejr. Derfor er det lokale vejr på vores rejse destination vigtigt for os. Hvis du gerne vil tjekke det lokale vejr ud i dagene op til din ferie, er Netatmo Weather Map noget for dig. Systemet kan også bruges som en guide til at finde steder med netop det vejr du ønsker.

Netatmo Weather Map er baseret på tusindvis af brugeres input fra deres vejrstationer, som er placeret verden over. Vejrstationerne melder automatisk de lokale vejrdata ind i realtid, hvilket gør det muligt for dig at se, det aktuelle vejr i eksempelvis Granada i det sydlige Spanien eller i Kwangju i Sydkorea. Du kan få adgang til hver eneste Netatmo vejrstation i hele verden og på den måde få super aktuelle og lokale vejrdata.

Netatmo tilbyder en hel serie af vejr-gadgets, hvilket betyder at det ikke kun er temperatur data, som vises på Weather Map. Data som luftfugtighed, lufttryk, nedbør og vindforhold kan også ses på kortet.

Udover at vise aktuelle vejrdata, kan Netatmo Weather Map også vise historiske data. Udpeg først en vejrstation i det område du ønsker data fra og vælg hvilke data du ønsker at se. Herefter viser det sociale vejrkort dig data, lige så langt tilbage i tiden, som den pågældende vejrstation har været aktiv. Har du planlagt en ferie i uge 42, kan du altså gå tilbage og se det hvordan vejret var på dit rejsemål, sidste år i uge 42. Det hjælper dig til at vælge hvad der skal fyldes i kufferten, eller det kan måske endda hjælpe dig med at beslutte, hvor din ferie skal gå til.

Har du selv en Netatmo vejrstation, kan du også holde øje med vejret i dit lokalsamfund, imens du er på farten. Selv fra den anden side af kloden, kan du følge med i om det regner i din have eller om en efterårsstorm har sat ind. Når du kigger på data fra din egen vejrstation, er det ikke kun de udendørs vejrforhold du kan se. Du kan også tjekke temperaturen, luftfugtigheden og luftkvaliteten inde i dit hjem. Du kan endda sætte alarmen op, hvis f.eks. temperaturen i dit hus falder til under 15 grader og på den måde overvåge om dit varmesystem fungerer som det skal imens du holder ferie.

Hvis du selv ejer en Netatmo vejrstation, kan du selv vælge om du ønsker at dine data skal kunne ses af andre og deles på Netatmo Weather Map.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *