Guides

Sådan kommer du til Liverpool og ser Liverpool FC spille

Den engelske fodboldliga bliver kaldt verdens største liga med god grund. Det er de mest intense kampe, hvor alle kan slå alle, da konkurrencen internt er så stor. Derfor er det også en kæmpe oplevelse at rejse til England og se kampene live på stadion.

Et stadion du kan besøge er Anfield, hvor Liverpool FC har hjemme. Liverpool har ry for at være lidt af en danskerklub i det engelske, da de har en lang fortid med mange danske spillere. Heriblandt Daniel Agger og Jan Mølby, som man kender som fodboldkommentator. Se Liverpool på Anfield.

Kampe der især ville være interessante at se, tæller hjemmekampe imod enten ærkerivalen Manchester United eller imod det andet Liverpool hold Everton FC. Kampe imod hold fra samme by/område bliver kaldt Derbys. Den danske derby pendant er FC København imod Brøndby IF, som vi alle ved hvor sprængfarlig er.

Svært at få billetter

Det er dog notorisk svært at få billetter til Premier League kampe, da der er så stor rift om dem fra hele verden, og derfor er det en god idé at være ude så tidligt som muligt, og undersøge mulighederne for at skaffe sig en billet til tribunerne.

Nogle af mulighederne er at købe et sæsonkort, hvor man så er sikker på at kunne få billet hele året rundt. Det er dog ekstremt dyrt, og også svært at anskaffe. En anden mulighed er at melde sig ind i Liverpools fanklub, hvor der bliver udbudt et antal billetter til alle deres kampe.

 

En tredje mulighed er, at købe en fodboldbillet gennem en af de mange danske udbydere af billetter, eller købe en komplet fodboldrejse med hotel, fly og billet, som man danskere foretrækker. Der skal man ikke tænke på andet end sin egen transport til lufthavnen, og samtidig møder man en masse andre danske fans af sit hold, som man kan socialisere sig med indtil kampstart.

 

Som udgangspunkt kan man forvente at betale mellem 52 – 38 britiske pund for en hjemmekamp billet til Liverpool FC’s kampe, afhængigt af modstanderen. En hel rejse løber typisk op i et par tusind kroner, igen alt efter modstanderen, da efterspørgslen stiger i takt med bedre modstander.

Oplev Liverpool by og ikke kun fodboldkampen

Når man tager på fodboldrejse, er der mange der alene ser kampen, og derefter sætter sig i flyet på vej hjem igen. Der går mange dog glip af de store oplevelser der findes i disse store byer. Blandt andet er Liverpool kendt for deres Beatles Museum. Maritime Museum, og gode shopping muligheder.

Har man lidt ekstra tid til overs kunne det være en stor oplevelse, at komme ind og opleve Anfield (Liverpool FC’s hjemmebane) som en guidet tour. Stadionet vil være tomt, og man vil komme til at se det hele på en helt ny måde. Samtidig kommer man med ind bag kulissen for et af verdens største fodboldhold, hvilket er en stor oplevelse i sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *