Rejser

Oplev kultur i London!

London er en af de destinationer, vi danskere godt kan lide at rejse til. Hvorfor ikke? Det er både billigt at flyve derover samt at bo der, hvis man bestiller i ordentlig tid! Ikke nok med det, er London en by fyldt med kultur i alle størrelser!

Shakespeares London

London er bl.a. Shakespeares by. Hvis du er interesseret i teater, kunst, musik, historie eller andet kultur, må du ikke gå glip af at opleve Shakespeares teater. Inde på Shakespeares Globe kan du opleve et åbent rum, der giver en lyd og en udsigt, du sent vil glemme. Dette kunstværk af en bygning giver et helt andet billede af, hvordan man kan udnytte arkitekturens fordele. På hjemmesiden finder du al den information du skal bruge, for at få en god oplevelse – og har du råd til det, er der også mulighed for at betale sig fra en rundvisning.

Shakespeares Globe ligger tæt på Millennium Bridge, altså meget let tilgængeligt. Efter 5 minutter til fods er du ved det kendte Tate Modern. Tate Modern i London er en del af fire kunstgallerier tilhørende Tate Gallery. Er du interesseret i kunst, er der helt sikkert en stor oplevelse i at tage et kig!

Musikken er alle steder!

London er en by der indeholder noget for alle. Bestemt er de kendte for deres musicals. De store London musicals er at finde centralt, og til en meget overkommelig pris, når oplevelsen tages i betragtning. Det er ikke sjældent, at deres musicals får mange stjerner – og det er der altså en grund til! Store stemmer, store bevægelser, store kostumer og store ambitioner giver dig store oplevelser. Snyd ikke dig selv for denne gave!

Er du mere til de små kunstnere, der gemmer sig i gaden, er det blot at gå udenfor!

London lever – oplev det!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *