Rejser

Mongoliet, ikke et sted for begyndere

Mongoliet er noget at det folk ofte taler om, men kun få besøger faktisk landet. For nogle år siden besluttede en ven og jeg at gøre noget ved dette. Det var et møde med en kultur jeg sjældent har mødt før, og et møde jeg aldrig vil glemme.

Trans-Siberian-Railway-1680x1050

Rejsen til Mongoliet

Rejsen til Mongoliet gik gennem det tidligere Østtyskland, Hviderusland og Rusland. Fra Moskva tog vi ombord på den transsibirske jernbane i retningen af Mongoliet (den transsibirske jernbane deles op ca. halvejs hvor den ene del går til Novosibirsk mens den anden og mere interessante rute går syd på ned gennem Mongoliet). Jeg husker tydeligt at vi stod på perronen og ingen af os var helt sikre på om det nu også var den rigtige perron vi stod ved, grundet de sjove bogstaver. Toget ankom dog, og afsted med os. Det ville tage os fire dage at komme til Ulanbaator. Man kan selvfølgelig også bare flyve der til, men priserne er forholdsvis højre.

Ankomsten

Jeg husker det som var det i går. Toget trillede ind mellem de mange slumkvarterer. Dette er i øvrigt noget af det gode ved at ankomme til en by via tog. Du kan ikke skjule gettoerne med mindre du har lyst til at føre togene gennem de smukke forstæder, og det er jo sjældent tilfældet. Ankom således til byen og blev med et overvældet af den ekskommunistiske stemning der herskede.

Ulanbaator

For at forstå Ulanbaator, skal man forstå historie, eller måske blot den del af historien der leder op til i dag. Det var nemlig således at Sovjet Unionen var med til at presse en byen ned over hovedet på de ellers før så nomadiske individer. Således blev alle mongolerne samlet i, hoved sageligt Ulanbaator hvor de blev gennet ind i boligbyggerier, som de ellers ikke var vandt til. Tidligere var Mongolerne nemlig et nomadefolk der rejste rund på de fantastiske sletter der ligger rundt om byen.

De vilde folk fra Vest

Efter et par timer hvor vi gik rundt i byen på må og få, fandt vi et hostel hvor vi slog os ned. Vi troede indledningsvis at vi havde hele lokalet for os selv, men vi blev naturligvis hurtigt klogere. Ind trådte en flok forfærdeligt beskidte mænd med engelsk posh accent. Deres skæg var filtet, deres hud beskidt af støv, deres tøj havde samme sandede ”maling” på sig. De læste bøger af gamle forfattere og gerne i den meget klassiske ende af skalaen. Det viste sig at de var en del af det man kalder Mongolian Rally, hvor man kører fra England til Mongoliets hovedstad i mindre biler.

Exit Ulanbatoor

Efter en rum tid begav vi os videre fra hovedstaden i det engang som empiriske rige. Vi sprang ombord på det der nu hedder den trans-mongolske jernbane og rejste ind i vækstens land, Kina. Dette blev der en del sjov ud af, men det må vente til en anden gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *