Uncategorized

Invester i sol og sommer i udlandet

Går du med tankerne om at investere i et sommerhus for at have et sted at tage hen, når du har brug for lidt luft og ferie fra hverdagens trummerum? Danmark er dejlig, men vejret kan man ikke regne med. Det er ikke unormalt, at der på en hel sommer kun er 1-2 uger med sol og høje temperaturer. Så hvis du vil have garanti for sommervejr, er en mulighed at vende blikket mod syd og investere i en sommerbolig i eksempelvis Frankrig eller Spanien. Begge destinationer er blandt danskernes foretrukne feriedestinationer netop på grund af kombinationen af et dejligt klima, udsøgt mad, anderledes kultur, venlig befolkning og historiske seværdigheder.

Priserne på sommerhusene er derudover ikke til at kimse ad. Du kan eksempelvis få en feriebolig til under ½ million i eksempelvis Alicante. Og samtidig er både Spanien og Frankrig placeret så tæt på Danmark, at det ofte, i pris og transporttid, er det samme som at tage toget til Nordjylland.

Men hvad skal du have i tankerne, hvis du overvejer at købe et hus i udlandet, om det er Spanien, Frankrig eller et helt tredje sted? Ejendomsmægler, Peter Grøftehauge, fra ejendomsmæglerbureauer Boligtilbolig.dk kommer med et par generelle råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter bolig i udlandet.

Placering, placering og placering

Selvom dit budget måske begrænser dig i forhold til placering, så er det altid godt at vælge et sted som: A) er tæt på en by, hvor der sker lidt. B) Som har et hyggeligt miljø. C) Eller et sted, der ligger i en rimelig afstand fra vandet eller har adgang til en pool.

Derudover kan placeringer med en smuk natur og muligheder for naturudfoldelse såsom ridning, cykling, vandreture eller vindistrikter også være attraktivt. En lokal ejendomsmægler vil desuden kunne give et godt bud på fremtidsudsigterne for området, såsom hvis der kommer en speciel turistattraktion, eller hvis salget af boliger er steget eller faldet indenfor de sidste par år, hvilket du selvfølgelig kan bruge som en indikation på, om det er værd at investere i bolig der. På den anden side vil et fald i salget af boliger, betyde fald i boligpriser – derfor vil du måske om et halvt år kunne få mere for pengene, hvis du er glad for netop dette område. Sommerhuset vil dog så tilsvarende være sværere at komme af med igen.

Turistet eller autentisk

For at indsnævre din boligsøgning skal du også gøre dig bevidst om, hvorvidt du foretrækker at bo et sted, hvor der er mange turister, eller du ønsker et mere autentisk miljø, hvor du oplever mere af landet kultur. Hvis du foretrækker det sidste, vil du højst sandsynligt få mere for pengene, da der findes mange mindre byer med en hyggelig atmosfære, hvor priserne er helt i bund.

Invester i bolig i et ”roligt” land

Verden ændrer sig fra dag til dag, og du kan i princippet aldrig vide, hvad der sker af uroligheder i morgen. Et land som Frankrig har de seneste år været ramt af en del terrorhandlinger, hvilket blot bekræfter os alle i, at der ikke er noget sted, der er helt sikkert. Alligevel bør du investere i en sommerbolig i et land, hvor der i hvert fald rent politisk er politisk stabilitet. Ved at investere i ejendom i et land med politisk urolighed, kan din investering tabe værdi, og det kan blive svært at sælge uden tab. På udenrigsministeriets hjemmeside kan du orientere dig om interne tilstande i de forskellige lande og få et indblik i den umiddelbare forhistorie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *